EY Entrepreneur of the year 2024

EY ENTREPRENEUR OF THE YEAR 2024

Vi er stolte i OTEK. Ikke kun på grund af nomineringer og prisfester, men fordi vi har verdens bedste medarbejdere over hele linjen! Nomineringer er jo bare en virkelig god måde at blive mindet om at sige tak for alt det, man har.

Vi er unge. Faktisk har vi kun lige fyldt 5 år, og alligevel kan vi, takket være vores medarbejdere og ikke mindst tilliden fra vores kunder, kalde os nominerede i EY Entrepreneur Of The Year 2024 for andet år i træk. En ære, der i høj grad afspejler betydningen af vores kerne: gode medarbejdere og værdsatte kunder. Uden de to dele er der ingen succeshistorie at fortælle på LinkedIn eller her på vores hjemmeside.

For 5 år siden, med 20 medarbejdere på holdet, satte vi skovlen i jorden for første gang i OTEK. Siden den juni dag for 5 år siden har vi ikke set os tilbage. Vi tæller nu en flok på 145 ansatte, som hver og én er med til at skabe rammerne for OTEK’s vilde rejse. Man kan meget med gode medarbejdere, men vi har også haft brug for gode kunder. Vi kan med stolthed sige tak til alle de kunder, der tror på OTEK, og som har, og stadig i dag, viser os tillid ved at kontakte os, når der kommer nye opgaver til.

Mange små opgaver er endt ud med store rammeaftaler, og det er vi både stolte og beærede over. Vi har nu opgaver i hele Region Syddanmark, hvor vi graver forsyningsledninger, lige fra fiberkabler til ladestandere, gas, el og alt derimellem. Den rejse havde ikke været den samme uden vores dygtige kunder og samarbejdspartnere.

Vi er både blevet klogere på vores vej, og vi er blevet mere bevidste om, at med succes følger ansvar. Et ansvar for at passe på den jordklode, vi giver videre; et ansvar for at skabe arbejdspladser til mennesker på kanten; og visionen om at fortsætte med at drive en forretning i vækst med fokus på en sund arbejdskultur, etik og moral.

Tak til EY for at anerkende vores virksomhed og den vilde vækstrejse, vi har været på.

Vi bliver målt på regnskaberne for de sidste 3 år, men i høj grad også på alt det, man ikke kan læse ud af et regnskab: bæredygtighed, ansvarsfuld drift og socialt ansvar, og det gør nomineringen helt særlig for os.

En stor tak til alle vores kunder, der viser os tillid, og som vi har fornøjelsen af at kalde samarbejdspartnere; og ikke mindst til alle vores medarbejdere: Uden jer stod vi ikke her.

Hans Aarøe og Sten Nielsen, OTEK A/S

MERE OM OTEK

OTEK A/S er en entreprenør virksomhed som igennem tiden har specialiseret sig i forsyningsledninger bl.a nedgravning af fiber – og el kabler samt etablering af gasledninger i forskellige størrelser.

OTEK A/S er en entreprenør virksomhed som igennem tiden har specialiseret sig i forsyningsledninger bl.a nedgravning af fiber – og el kabler samt etablering af gasledninger i forskellige størrelser.